I dag er hjemmesiden www.palmcitygolf.dk åbnet. Her er det bl.a. muligt at klikke sig ind på interessante illustrationer af de enkelte huller. Hjemmesiden giver et spændende indtryk af de vanskelige og våde oplevelser, som venter golfspillerne på Montgomerie Golf Course. Især de sidste ni huller kan blive en dyr fornøjelse i boldforbrug, hvis ikke du har sigtekornet rigtigt indstillet.
- Hjemmesiden er for dem, som interesserer sig for golfbanen i Palm City. Den giver en rigtig wauw-oplevelse, bl.a. fordi de enkelte huller bliver blæst op, siger salgsdirektør i Palm City, Siggi Strandeng.
Banearkitekt Robin Hiseman, European Golf Design, giver en udførlig beskrivelse af de enkelte huller. Om 15. hul skriver han eksempelvis: ”Comparisons with the famous 17th hole at TPC Sawgrass are inevitable, for this hole is the same length and played to a green with the same dimensions. Whilst this is not entirely an island green, owing to the sandy beach bunker connecting the peninsula green to the mailand, the test og nerve is every bit a nail biting as the pro’s face at Sawgrass”.
Havudsigt 52 uger om året
Det går stærkt med at opføre det første hus i Palm Citys beachområde. Billederne taler for sig selv. Væggene ankom i sidste uge, og derefter har der været fart på hver dag. Huset tiltrækker allerede mange mennesker, det kan ses fra skagensvejen, og håndværkerne oplyser, at de hver dag svarer på flere spørgsmål fra nysgerrige tilskuere til byggeriet.
Der er en flot udsigt over Kattegat fra husene i beachområdet. Ejendomsmægler Sten Bach, DanBolig Frederikshavn, oplyser, at de billigste huse i området kan købes for under 2 millioner kroner.
- Det er lige før, vi kan sige, at nu har alle råd til havudsigt 52 uger om året, smiler Sten Bach.
Palm Citys prøvehus besøges af et stigende antal mennesker, efter at DanBolig Frederikshavn har valgt at bemande prøvehuset på alle hverdage fra kl. 10-16. Derudover er der åbent i prøvehuset hver søndag fra kl. 13-16.
- Det er en stor fordel for alle parter, og vi kan mærke, at kunderne sætter pris på de udvidede åbningstider. Prøvehuset ligger desuden meget tæt på det første hus, som er under opførelse i beachområdet. Vi kan derfor tage kunderne med over i området, hvor det nu er meget nemmere at forestille sig, hvordan de 146 beachhuse bliver placeret, fortæller Sten Bach.
Palm City Open – sidste chance for at tilmelde sig - kun 4 pladser tilbage.
Nu er det sidste frist for at tilmelde dig Palm City Open, som afvikles fredag 4. september i Frederikshavn Golf Klub, hvor der er gunstart kl. 8.30. Der er seks golfrejser til Tyrkiet på højkant i turneringen, som har plads til 72 spillere. Fire spillere kan stadig nå at tilmelde sig til siggi@palmcity.dk. Turneringen er for 2-mandshold, dog kan deltagere også tilmelde sig enkeltvis og vil få tildelt en partner på dagen. Turen til Tyrkiet finder sted i november. Vinderne kan bl.a. se frem til at spille på Montgomerie Course Belek.
Der er indtil videre tilmeldt spillere fra tre lande og 15 forskellige klubber. De kan se frem til at spille på en bane i Frederikshavn, som er toptrimmet, fordi Palm City Open afvikles dagen inden klubmesterskaberne.
Med venlig hilsen
Palm City Family & Golf Resort
Legenden Colin Montgomerie har designet og lægger navn til The Montgomerie i Palm City.
Tømrerne er i gang med at bygge det første BEACH hus i Palm City
Det første af i alt 146 BEACH-huse i Palm City er ved at blive opført.
Prøvehuset i Palm City er åbent hver dag undtagen lørdage.
The Montgomerie i Belek, Tyrkiet, lægger græs til finalen af Palm City Open i november.
The Montgomerie i Belek, Tyrkiet, lægger græs til finalen af Palm City Open i november.